Cremet græskarsuppe med bacon, creme fraiche og ristede kerner på toppen
Græskarsuppen har virkelig vundet mit hjerte, det må jeg indrømme. Selvom græskarsuppe jo ikke smager af så meget i sig selv, så synes jeg den søde og fede smag er super lækker, især piftet op med lidt bacon, græskarkerne og creme fraiche. Man kan også selv justere hvor spicy den skal være ved at skrue op/ned for mængden af ingefær og chili. Suppen her er blevet fast inventar på vores madplan når efteråret og vinteren melder sig. Den er nem, mættende og super smagfuld, så kast dig ud i det, hvis du ikke har prøvet det før!
2 personer
Tilberedningstid: 30 minutter
Det skal du bruge
- 1 økologisk hokkaido græskar
- 1 liter vand + 1 grøntsagsbouillon
- Friske urter, f.eks. timian og rosmarin
- 3 gulerødder
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1,5 dl. madlavningsfløde
- ½ spsk. friskrevet ingefær (enten frisk eller tørret)
- ½ rød chili (afhængig af styrken – smag altid inden du putter i)
- 1 tsk. spidskommen
- Salt og peber
- 1 pakke kalkun bacon (eller alm. bacon)
- Creme fraiche
- Græskarkerner
- Bredbladet persille
Fremgangsmåde
- Hak løg og hvidløg groft og steg det af i en stor gryde i smør eller olie
- Vask græskarret, skær bund og top af og skær det i mindre stykker (pas på fingrene!)
- Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker
- Tilføj både græskar og gulerødder til gryden og lad det stege i 5 minutter sammen med løg og hvidløg
- Tilsæt de friske urter, ingefær, spidskommen samt grøntsagsbouillon og lad det hele simre i 20-25 minutters tid
- Imens kan du sprødstege bacon på en pande samt riste græskarkernerne af på en varm, tør pande samt hakke det bredbladet persille
- Tag gryden af varmen og stavblend det hele godt sammen
- Tilsæt madlavningsfløde, salt, peber og chili og smag suppen til
- Varm suppen let op igen og server med sprødstegt bacon, creme fraiche, persille og ristede græskarkerner





0 kommentarer