Boller i karry – med kyllingekød

Udgivet af Maria

juni 11, 2023

Boller i karry – med kyllingekød

Hvem elsker ikke de gode gamle klassikere?! Jeg gør i hvert fald, og især boller i karry er en af mine favoritter! Derfor blev jeg så glad da det endelig lykkedes mig at lave en omgang boller i karry ligesom mor lavede den (dvs. den smagte lige så godt) 😉

Jeg har nemlig tidligere ikke haft stort held med boller i karry, grundet at jeg simpelthen har manglet fløde (!) – man skal aldrig gå ned på fløde, det har jeg lært nu! Den her opskrift vil jeg simpelthen holde mig til, for den smagte så godt og var nem at lave. Og husk nu at køb en ordentlig karry! Den billigste fra supermarkedet giver altså bare ikke dén gode karrysmag…


2 personer
Arbejdstid: 40 minutter

Sådan gør du

Kødboller

  • 1 pakke hakket kyllingekød (400 g.)
  • 1 løg
  • 1 æg
  • Lidt mel
  • Salt og peber

  1. Hak løg fint
  2. Rør løg, kyllingekød, krydderier samt 2 spsk. mel sammen i en skål indtil det er ensartet
  3. Hvis du har tid, har farsen godt af at hvilke ½ time i køleskabet
  4. Sæt en stor gryde med vand over at koge, tilsæt lidt salt i vandet
  5. Form kyllingefarsen til små boller (de hæver til cirka dobbeltstørrelse ved kogning) og kog dem i vandet i 5-7 minutter
  6. Fisk kødbollerne op af vandet og læg dem på en tallerken (gem 4 dl. af kogevandet!)

Karrysovs

  • Smør
  • 1 løg
  • 2-3 tsk. god karry
  • 1 æble
  • 2½ spsk. mel
  • 1½ dl. madlavningsfløde
  • 4 dl. kogevand fra kødbollerne
  • Salt og peber

  1. Hak løget fint og svits det af i smør i en ny gryde
  2. Riv æblet på et rivejern
  3. Tilsæt 2 tsk. karry og det revne æble, når løgene er gennemsigtige
  4. Efter et par minutter puttes mel i og der røres godt rundt indtil melet er opsuget
  5. Hæld nu kogevandet i gryden lidt af gangen og pisk godt igennem med et piskeris
  6. Det tykner ligeså stille. Tilsæt til sidst madlavningsfløden og smag til
  7. Tilsæt nu kødbollerne i karrysovsen og lad det simre i 5 minutters tid

Ris

  • 2 dl. ris
  • 4 dl. vand
  • Salt

  1. Kog risene i 4 dl. saltet vand under låg efter anvisning på pakken

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *