Hyldebær saft

Udgivet af Maria

juni 4, 2023

Hyldebær saft

Alle kender jo hyldblomstsaft og jeg tror nærmest det er den mest populære saft i Danmark. Men få kender til hyldebærsaften eller i den forbindelse hyldebærsuppe! Jeg kan tydeligt huske da vi var små at mine forældre lavede hyldebærsuppe og så fik vi varm suppe i en skål som dessert og til at varme os på. Mums, det var bare lækkert!

Jeg har nydt godt af alle hyldeblomsterne hos min far og har i forsommeren lavet store mængder hyldeblomstsaft (opskrift her >) og nu er buskene så fyldt med hyldebær. Så i fredags tog jeg ud forbi min far og plukkede løs!

Det er blevet til denne fantastisk intensive hyldebærsaft der virkelig sparker r**;) Den smager simpelthen så godt og bringer barndomsminder frem hos mig! Jeg stemmer hyldebærsaften ind i danskernes hjerter igen, for det er da synd at alle de skønne bær skal gå tabt!

Så ud og pluk og kom igang (det er nemt) 🙂


Du får 1 liter koncentreret saft
Det tager ca. 30 minutter at koge saften

Det skal du bruge

  • 1400 g. hyldebær (plukkede og afstilkede)
  • Vand
  • 500 g. rørsukker

Fremgangsmåde

  1. Vask hyldebærrene grundigt
  2. Læg hyldebærrene i en stor gryde og dæk bærrene med vand
  3. Tilsæt rørsukker og kog det hele op
  4. Lad det koge ved middel varme i minimum 20 minutter
  5. Hæld saften ned i en stor skål igennem en si og pres resterende saft ud af bærrene med bagsiden af en grydeske
  6. Kog saften hurtigt op igen og smag til
  7. Hæld saften på en skoldet flaske og opbevar køligt

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *