Ribs sirup
Den her frugtige delikatesse er lavet af saftige, modne ribs fra min fars have, der er kogt ned til en skøn sirup med en intens og syrlig smag. Brug ribsiruppen til at pifte dine pandekager op, drizzle den over din yndlingsis eller lav en forfriskende sommerdrik med et strejf af syrlighed. Den går også godt ovenpå græsk yoghurt og granola eller i koldskålen sommeren igennem.
1-2 små flasker
Arbejdstid: 15 minutter
Det skal du bruge
- Ca. 300 g. friske ribs
- 150 g. rørsukker
- 1 tsk. vaniljepulver fra Urtekram
- 2,5 dl. vand
Fremgangsmåde
- Rens ribsene og læg dem i en gryde
- Tilsæt rørsukker, vand og vanilje og lad det koge op
- Skru ned for varmen og lad det simre i 15-20 minutter – indtil ribsene er udkogte
- Si siruppen fra ribsskindet i en si og hæld siruppen tilbage i gryden
- Kog den yderligere ind i et par minutter til den har den rette konsistens
- Kom siruppen på skoldede glas eller flasker og opbevar det i køleskab
0 kommentarer