Lakrids is med hjemmelavet lakridssirup
Lakridsisen her er en lækkerbisken, der tager dine smagsløg på en udfordrende og overraskende rejse. Kombination af den søde, fede vaniljeis blandet med min hjemmelavede salte lakridssirup er simpelthen så god! Så hvis du er til lakrids is i forvejen, så synes jeg bestemt du skal afprøve den her.
Der bliver 1 liter is af opskriften
Det tager ca. 30 minutter at lave isen
Det skal du bruge
- 2 spsk. lakridssirup, opskriften findes her >
- ½ liter piskefløde
- 2 bægre pasteuriserede æggeblommer (4 blommer i alt)
- 100 g. rørsukker
- 1 tsk. vanilje
- 2-3 tsk. lakridspulver
Fremgangsmåde
- Pisk fløden stiv i en skål
- I en anden skål piskes æggeblommer, sukker og vanilje hvidt og skummende og lakridspulveret tilsættes til sidst
- Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen, indtil det er en ensartet masse
- Kør isen på en ismaskine i ca. 25 minutter
- Når isen er færdig, puttes den over i en bøtte og lakridssiruppen dryppes i med en skeen og der røres rundt, så det laver et mønster
0 kommentarer