Shakshuka med aubergine, tomat og varme krydderier

Udgivet af Maria

juni 4, 2023

Jeg bor meget tæt på en WeFood butik og da jeg kom forbi i går blev jeg overvældet af fantastiske overskudsvarer! Jeg endte derfor med at komme hjem med en hel kasse fuld af auberginer, cherrytomater, peberfrugter og snackagurker – som jeg betalte 15 kr. for…! Dét er simpelthen et fantastisk koncept synes jeg! Nå, men ud af de skønne overskudsvarer kom der simpelthen den Israeliske ret Shakshuka (som vist betyder noget ala “ruskomsnusk” på Israelsk) 🙂


Aftensmad til 2 personer
1 time inkl. tilberedning


Det skal du bruge

  • 1 lille rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 aubergine
  • Rød chili (tilpas alt efter styrke og hvor stærk du ønsker den)
  • 2 æg
  • 3-4 store tomater eller 250 g. cherrytomater (du kan også bruge en dåse hakkede tomater) 
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 1 tsk. timian
  • Salt og peber
  • Olivenolie
  • Frisk persille
  • Evt. fetaost

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Skær auberginen i tern og steg dem på en pande med olie
  3. Skær rødløg og rød peberfrugt i tynde skiver
  4. Hak hvidløg og chili fint
  5. Tilsæt rødløg, peberfrugt, hvidløg og chili på panden og steg videre i ca. 10 min.
  6. Hak tomaterne i små tern, tilsæt panden og lad det simre i 15-20 minutter
  7. Når væsken er ved at være kogt ind, smages der til med krydderier, salt og peber
  8. Klæk to æg ud over panden og sæt hele panden i ovnen på 200 grader i 10 min.
  9. Server med friskhakket persille og smuldr lidt fetaost over

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *