Jordbærsorbet
Forfriskende og smagfuld jordbærsorbet lavet af saftige danske økologiske jordbær, ja tak! Denne sorbet er den perfekte måde at nyde sommerens søde og saftige jordbær på, så længe de er her. Den naturlige sødme og intense smag af danske jordbær kommer virkelig til sin ret i denne sorbet, som bringer glæde til dessertbordet. Du kan vælge både at servere den alene eller sammen med en fed og fyldig vaniljeis – så er der dømt frossen ‘rødgrød med fløde’.
1 liter
Arbejdstid: ½ time (+ tid til afkøling)
Det skal du bruge
- 3 dl. rørsukker
- 2½ dl. vand
- 500-600 g. friske danske øko jordbær
- 2 spsk. lys sirup
- 1 tsk. vaniljekorn (eller 1 stang)
- Evt. saft fra en halv lime
Fremgangsmåde
- Vask jordbærrene hvis de er beskidte, skær dem i halve og læg dem i en gryde
- Tilsæt vand, rørsukker, vanilje og evt. limesaft i gryden
- Kog massen i 5 minutters tid (jordbærrene skal ikke koges ud)
- Lad det stå og trække i 15-20 minutters tid inden du blender det
- Blend massen med en stavblender, tilsæt sirup og rør rundt
- Afkøl massen, først på køkkenbordet og efterfølgende i køleskabet til næste dag
- Når massen er helt afkølet køres sorbeten på en ismaskine i ca. 30 minutter
0 kommentarer