Kokostoppe uden æg

Udgivet af Maria

juni 11, 2023

Kokostoppe uden æg

Mmmmm jeg har længe haft kokostoppe på min ‘to do’-liste og nu fik jeg dem endelig lavet! Jeg har lavet dem uden æg og det var egentlig bare fordi jeg ikke lige havde nogle æg i køleskabet. Men det gør bestemt ingenting, for de er blevet så gode og har en god konsistens og dejlig kokossmag. Derudover var det heller ikke svært at få dejen til at hænge sammen, det virkede som om alt var som det skulle være, så dér kan man lige spare et æg eller to.


Der bliver 8 kokostoppe af denne opskrift
Det tager ca. 20 minutter at lave dem

Det skal du bruge

  • 100 g. kokosmel
  • 80 g. sukker
  • 40 g. hvedemel
  • ½ tsk. vaniljepulver (fra Urtekram)
  • 0,75 dl. mælk (jeg brugte sødmælk)
  • Ca. 75 g. mørk chokolade (til bunden)

Fremgangsmåde

  1. Afvej alle de tørre ingredienser og rør dem sammen
  2. Tilsæt mælken og rør igen til massen er fast og klistret
  3. Sæt kokostoppene i 8 toppe med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Bag kokostoppene i en ovn på 200 grader i 10-15 minutter (indtil de er let brune på toppen)
  5. Afkøl kokostoppene helt inden der puttes chokolade på bunden
  6. Smelt den mørke chokolade over vandbad
  7. Dyp hver kokostop bund i chokoladen, læg dem på siden og stil dem på køl indtil chokoladen er størknet

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *