Fløjsblød peanutbutter glasur til dit bagværk

Udgivet af Maria

juni 11, 2023

Peanutbutter glasur

Dette er en bid af himlen hvis man ligesom jeg er vild med peanutbutter! Peanutbutter glasur er genial ovenpå en tung chokoladekage og smager vidunderligt! Den svampede chokoladekage og den tunge peanutbutterglasur går perfekt hånd i hånd!


Opskriften giver  nok glasur til1 kage i en 22 cm. springform
Det tager ca. 5 minutter at lave glasuren

Det skal du bruge

  • 3 store spsk. peanutbutter (smooth)
  • 3-4 spsk. kogende/varmt vand
  • 1 tsk. saft fra en citrusfrugt (alt kan bruges, jeg brugte citron)
  • 1 tsk. salt
  • 7 spsk. flormelis

Fremgangsmåde

  1. Rør peanutbutter og salt sammen med det varme/kogende vand
  2. Tilsæt citrussaften og rør igen
  3. Tilsæt flormelissen og rør glasuren sammen, tilsæt evt. mere vand hvis den er for tyk
  4. Smag til og tilsæt evt. mere citrus, salt eller peanutbutter

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *