Frisk og let syrlig ananassorbet med lime

Udgivet af Maria

juni 17, 2023

Frisk og let syrlig ananassorbet med lime

Okay, jeg er gået helt i is-bananas for tiden, men jeg elsker også bare at lave is, så det er sådan nogle små hygge-sommer-projekter jeg har i gang 😉 Jeg var ude på Dragør Fort for noget tid siden og henne ved lystbådehavnen kunne man få en ananassorbet!

Den tog jeg selvfølgelig, for det havde jeg aldrig smagt før – og nøj hvor det smagte godt! Super frisk, lækker og sød 🙂 Derfor blev jeg jo nødt til selv at gøre kunsten efter og det er der så kommet denne sorbet ud af. Og igen må jeg bare sige: WAUW! Den er så god, helt fantastisk ananassmag som jeg btw også tror ville passe perfekt hvis man lavede dem som ispinde 🙂


1 liter sorbet
Det tager ca. 25 minutter at gøre klar

Det skal du bruge

  • 500 g. moden ananas
  • 3 dl. sukkerlage (kog 200 g sukker op med 200 g. vand)
  • ½ tsk. vaniljekorn
  • Saften fra 2 limes

Fremgangsmåde

  1. Kog sukkerlagen op indtil sukkeret er opløst og køl den af
  2. Skær skrællen af ananassen, skær den over på midten og fjern den hården stok i midten
  3. Skær ananassen ud i mindre stykker og blend det sammen med sukkerlage, limesaft og vaniljekorn i en blender eller med en stavblender
  4. Hæld sorbetmassen på ismaskinen og lad den køre i ca. 30 minutter. Stil den herefter i fryseren indtil den er helt færdig

Du kan finde alle mine andre hjemmelavede is her.

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *