Figen caprese salat

Udgivet af Maria

juni 17, 2023

I går lavede jeg denne super lækre figen caprese salat med figner i stedet for tomater! Idéen havde jeg fået efter lidt opskriftssøgning på flere udenlandske medier og her er det åbenbart helt normalt at lave figen caprese – jeg har dog aldrig hørt om det før!

Jeg var meget spændt på hvordan det skulle smage, da jeg tænkte at figen jo ikke altid smager af særligt meget, men jeg blev faktisk overrasket! Salaten var virkelig fin i smagen, let og mild, men med en dejlig smag. Og så gav det et sjovt spil til de bløde mozzarella at fignerne knaste lidt 🙂


Salat til to personer
Det tager ca. 15 minutter at lave

Det skal du bruge

  • 4 friske figner
  • 1 pose mozzarella (gerne øko)
  • Sort balsamico
  • Salt og peber
  • Evt. frisk basilikum eller persille

Fremgangsmåde

  1. Vask fignerne
  2. Skær fignerne i tynde skiver med en skarp kniv
  3. Skær mozzarellaen i skiver
  4. Læg figner og mozzarella skiftevis på et fad/en tallerken
  5. Drys med evt. krydderurter og dryp lidt balsamico samt salt og peber udover

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *