Cremet appelsinsorbet af søde økologiske appelsiner

Udgivet af Maria

juni 5, 2023

Cremet appelsinsorbet af søde økologiske appelsiner

Denne appelsinsorbet vil bringe ren lykke til dine smagsløg! Den er lavet med lækre økologiske appelsiner, der tilføjer en frisk og naturlig sødme til sorbeten.

Sorbeten har været på min to-do liste i lang tid, og jeg er utroligt glad for, at jeg endelig fik lavet den. Resultatet er en cremet og smagfuld sorbet, der er en sand fornøjelse at spise. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil lave denne lækre sorbet.

Appelsinsorbeten er perfekt til de lune sommeraftener, hvor du ønsker noget forfriskende og lækkert. Den kølige og fyldige konsistens af sorbeten er med til at afkøle og behage dine smagsløg på en varm sommerdag. Udover at nyde den som en dejlig dessert alene, ville denne appelsinsorbet også være fantastisk som en ingrediens i forskellige cocktails eller drinks.


Der bliver 1 liter sorbet af opskriften
Det tager ca. 30 minutter at forberede isen
Isen kan laves uden ismaskine

Det skal du bruge

  • 4 økologiske appelsiner
  • 3 dl. vand
  • 3 dl. sukker
  • 1 æggehvide
  • ½ dl. citron eller limesaft

Fremgangsmåde

  1. Put vand og sukker i en gryde sammen med skallen fra de fire appelsiner
  2. Få siruppen op at koge og tag det af varmen når sukkeret er opløst
  3. Pres appelsinsaften (du skal have 3 dl. i alt), og du vælger selv om du vil si frugtkødet fra – det gør jeg ikke
  4. Køl siruppen af på bordet eller i køleskabet
  5. Når siruppen er afkølet blandes den friskpressede appelsinsaft i sammen med citron/limesaften
  6. Hvis du laver sorbeten på ismaskinen kan du vente med at putte æggehviden i, men hvis du lavet sorbeten uden ismaskine skal du nu piske æggehviden op og røre med i sorbetmassen
  7. Kør enten sorbeten på en ismaskine eller hæld den op i en beholder og stil i fryseren (husk at røre med en gaffel i isen hver halve time, for at undgå iskrystaller). Obs; hvis du kører isen på maskine behøves du ikke piske æggehviden op, men kan blot tilsætte den når isen er halvt frossen.

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *