Chokoladebrownie med syrlige bær
Denne chokoladebrownie er virkelig noget særligt. Den er lavet af 70 % mørk chokolade, hvilket giver den en intens og fyldig smag, der skiller sig ud fra mange andre brownies.
Brownien er fed og cremet, og den vil helt sikkert tilfredsstille enhver chokoladeelskers smagsløg. Den rige smag af mørk chokolade kombineret med en let syrlighed fra ribs gør den til den perfekte dessert (efter min mening).
For at opnå den bedste konsistens og smag, anbefales det at bage brownien dagen før den skal serveres og lade den sætte sig i køleskabet i én eller flere dage. Det sikrer, at brownien bliver ekstra fugtig og får en dejlig fast tekstur.
5-8 stykker (af størrelsen på foto)
Det tager ca. 20 minutter at lave dejen klar
Det skal du bruge
- 100 g. god mørk chokolade 70 % (gerne økologisk)
- 60 g. smør
- 75 g. rørsukker
- 1 æg
- ½ tsk. vaniljekorn
- ½ tsk. instant kaffe
- 1 knivspids salt
- 25 g. mel
- 50 g. nødder (mandler, macadamia, hasselnødder mm.)
- 50 g. bær (f.eks. ribs eller hindbær – ellers byt det ud med flere mandler hvis du ikke vil have bær i)
Fremgangsmåde
- Smelt smør g chokoladen over et vandbad
- Når begge dele er smeltet tages skålen af vandbadet og sukkeret røres i
- Rør godt rundt, så den køler lidt af samtidig
- Tilsæt ægget og rør rundt
- Tilsæt mel, vanilje, kaffepulver og salt og rør det til en klistret masse
- Hak nødderne og rens ribs og vend det i dejen
- Hæld brownien op i en lille form (jeg brugte en form der var L18xB13)
- Bag brownien i 30 minutter ved 160 grader varmluft
- Afkøl brownien og stil den i køleskabet til næste dag
Opskriften er inspireret af “Sarahs Kager” opskrift på fudgie brownie
0 kommentarer