Grønne fiskefrikadeller med sommerslaw

Udgivet af Maria

juni 5, 2023

De her grønne fiskefrikadeller givet et friskt twist på den traditionelle fiskefrikadelle uden for meget arbejde. Fiskefrikadeller er en nem måde at få mere fisk ind i din kost i hverdagene, da det er hurtigt at tilberede og (næsten) ikke kan gå galt.

Fiskefrikadellerne her er lette og luftige med en sprød skorpe, og de serveres med den friske og let syrlige sommerslaw, der giver retten en lækker kombination af smag og tekstur. Min sommerslaw der er lavet med spæde sommergrøntsager som spidskål, gulerødder, ærter og radiser, hvilket giver den en sprød og farverig tekstur.

Uanset om du leder efter en sund og velsmagende frokost eller en let aftensmad, vil de grønne fiskefrikadeller med sommerslaw helt sikkert være et hit for både børn og voksne.


2 personer
Arbejdstid: 30 minutter

Det skal du bruge

Grønne fiskefrikadeller (cirka 8 stk.):

  • 1 pakke fiskefars – 400 g. (laks eller torsk)
  • 1 stilk bredbladet persille
  • 2 forårsløg
  • 1 æg
  • Salt og peber

Sommerslaw:

  • 1/4 del spidskål
  • 2 gulerødder
  • 4 radiser
  • 1 håndfuld grønne ærter (enten fra frost eller frisk bælget)
  • 2 stilke bredbladet persille
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 2 spsk. skyr (eller græsk yoghurt)
  • 1 tsk. citron/limesaft
  • 1 tsk honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Grønne fiskefrikadeller (cirka 8 stk.):

  1. Hak persille (når du køber  bredbladet persille kan stilken også bruges) og forårsløg fint
  2. Rør fiskefarsen sammen i en skål med persille, forårsløg, æg, salt og peber
  3. Farsen har godt af lige at “hvile” lidt, så hvis du har tid, så stil den i køleskabet ½ times tid
  4. Steg fiskefrikadellerne på en pande i lidt smør eller olie. En fiskefrikadelle skal ca. være en spiseske størrelse, så bliver der cirka 8 stk.

Sommerslaw:

  1. Riv gulerødderne på et rivejern og skær de andre grøntsager i mindre stykker
  2. Hak persillen groft
  3. Rør skyr, honning, citron, salt og peber sammen i en skål og smag til med ekstra af ingredienserne
  4. Bland dressingen med grøntsagerne og drys med tranebær. Rør godt rundt, så dressingen bliver fordelt.

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *