Klassiske pandekager stegt i smør

Udgivet af Maria

juni 18, 2023

Klassiske pandekager

Den her opskrift burde nærmest have sit eget bogmærke, for jeg elsker pandekager, virkelig! Jeg ved ikke hvad det er, men pandekager for mig er bare så tæt forbundet til hygge! Da jeg var lille fik vi altid pandekager når man skulle have suppe til aftensmad – måske en slags ‘gode’ efter suppen? Jeg ved det ikke, men hyggeligt var det! I dag bager jeg primært pandekager som dessert, og jeg er særlig vild med pandekager med hjemmelavet klassisk vaniljeis og brombærmarmelade – MUMS!


Ca. 10 stk
Arbejdstid: 10 minutter

Det skal du bruge

  • 150 g. hvedemel
  • 3 æg
  • 2-3 dl. mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • Tilsæt også evt. appelsinskal eller andet
  • Smør til at stege dem i

Fremgangsmåde

  1. Afvej ingredienserne og pisk det hele godt sammen (tilsæt mælk løbende, så du kan styre tykkelsen på dejen)
  2. Lad eventuelt dejen stå lidt i køleskabet en ½ times tid og samle sig, hvis du har tid. Man kan også sagtens lave dem med det samme
  3. Steg pandekagerne ved medium varme på en pande med en lille klat smør ved hver ny pandekage

Måske kan du også lide…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *